Aktiviteter 2020
12/3 Generalforsamling kl.19
ROSPINNING SÆSON 2019-2020
Ro i takt med musikken eller hvad nu instruktøren finder på!
Klublokalet, med den fantastiske udsigt over noret, danner ramme om de 7 ro-ergometre, hvor instruktøren Mette Frank Nielsen gør sig klar til endnu en rospinningssæson og udtaler;
" Der er altid en god stemning og plads til alle aldre og niveauer. Tiden flyver afsted og det samme gør fedtet - Ro motion ER go' motion! Jeg glæder mig meget til at se nye og kendte ansigter til timerne - Henning Juhl, Henning Andersen og jeg skal nok tage os godt af jer - Vi ses i MSR!"
Rospinning med instruktører slutter 30. april 2020 - men hvis du har nøgle, kan du frit benytte vores programmer og ergometre i klublokalet (husk at kigge på kalenderen i klublokalet - lokalet kan være lejet ud eller optaget på anden vis, enkelte dage i sæsonen).
RO INSTRUKTION
MSR tilbyder instruktion såvel til alle fra 12 år og op efter, til nye medlemmer, som til ”gamle medlemmer” og vi har et godt udvalg af bådtyper (Læs mere om bådtyper nederst).
Rosæsonen begynder ultimo af marts til og med oktober, alt efter temperaturer og vejrforhold.
For nærmere aftale, kontakt en af instruktørerne:
Morten Szilas / eftermiddage : 27 89 26 75
Mette Frank / eftermiddage : 31 15 66 66
Henning Juhl / formiddage : 21 74 93 87
Henning Andersen / formiddage : 28 39 86 97
Glenn Frank : 61 68 53 03
Bådtyper:
Sculler (outrigger) Outriggere er smallere både, med åregaflen placeret uden for båden og der roes ofte med 2 årer pr. roer. Den A.P. Møllerske Støttefond har skænket klubben to Begynder Scullere - EDON Scullerne. Scullerne er konstrueret så de er mere stabile og ikke kæntre så let som almindelige sculler både, hvilke betyder at indlæringen kan ske på et mere trykt niveau. Derudover har vi også single-, dobbelt- og dobbeltfirerscullere.
Inrigger & GIG Inriggere er bredere både og der roes med én åre pr. roer og der skal være en styrmand, dvs. man er enten 3 eller 5 mand. GIG båden bredere end outriggere, men smallere end inriggere. Der kan roes med både én åre eller to årer pr. roer.
Munkebo Sejl- og Roklub - Syvstjernen 28 - 5330 Munkebo